
Mit eventyr med holdsport og e-handel
Jeg hedder Sofia, jeg er 21 år og e-handelsstuderende. Jeg har prøvet mange forskellige sportsgrene gennem årene, men jeg savner at være en del af et holdsportfællesskab, mens jeg studerer.
England til Danmark – fællesskab gennem holdsport
Jeg er født og opvokset i England, hvor man i skolen altid skulle dyrke en holdsport, og med en farfar som professionel fodboldspiller blev jeg tidligt opfordret til at finde fællesskab gennem sport. Da jeg senere flyttede til Danmark, fik jeg mulighed for at prøve mange forskellige holdsportsgrene, og jeg lærte hurtigt, at uanset om det var fodbold, håndbold eller noget helt tredje, handler holdsport altid om at spille hinanden gode og sætte fællesskabet først.
Holdsport som drivkraft i mit studie
I dag læser jeg Digital Marketing og E-commerce, hvor vi også arbejder meget i grupper, og her opdager jeg, hvor meget mine erfaringer fra sport hjælper mig: at lytte til andre, kommunikere klart og sætte fællesskabet før mine egne præferencer.
Når e-handel og holdsport spiller på samme hold
Som e-handle studerende lærer vi desuden om User-Centered Design (Donald Norman), hvor udgangspunktet altid er brugerens behov og mål, fordi tilfredse brugere vender tilbage og anbefaler produktet videre. Det minder mig om holdsport, hvis man spiller for sig selv, taber holdet, men hvis man spiller for hinanden, skaber man resultater, der holder i længden.
